Online er billigst

Det var under milde og forsigtige protester, at jeg gik med til at tage med vores datter Rikke og hendes kæreste, Tonny, ud at kigge på et hus, som de gerne vil købe. De to unge har boet sammen i godt og vel to år nu, og de har boet til leje i et lille rækkehus, som de egentlig er ganske godt tilfredse med, men det er ikke fremtidssikret forstået på den måde, at der ikke er plads til at rumme deres fremtidsplaner, som omfatter både giftermål og børn.

Når jeg protesterede lidt mod at tage med, skyldes det, at jeg vel nok nærmest er det modsatte af kyndig udi noget håndværksmæssigt, men de unge sagde begge til mig, at jeg jo har min sunde fornuft samt en generations erfaring mere, end de selv har.  Blandt andet derfor jeg køber fyringsolie online 😉

Så jeg lod mig overtale til at tage med ud at se det ældre hus, de havde i kikkerten. Huset er billigt til salg, og det er også nødvendigt, hvis Rikke og Tonny skal kunne overkomme det.

Vores besøg sammen med ejendomsmægleren afslørede, at der er tale om et hus i tilpas størrelse, og det har indenfor den seneste halve snes år fået nyt tag, ligesom badeværelset og køkkenet er blevet renoveret indenfor det samme tidsrum.

Det er en trøst, for det er jo nogle af de dyre ting at tage fat på i et hus, der bortset fra de nævnte ting bærer præg af at være temmelig gammelt. Vi talte en del om, at huset helt sikkert trænger til at blive bed isoleret, og ejendomsmægleren bekræftede da også, at der i det seneste hele kalenderår var blevet brugt fyringsolie for cirka 30.000 kroner, hvilket er ret meget i et hus på 176 kvadratmeter.

Vi kiggede grundigt på husets oliefyr, og efter min bedste vurdering var det ikke særlig gammelt, og ejendomsmægleren fortalte da også, at det kun var fem-seks år siden, at det gamle fyr til fastbrændsel var blevet skiftet ud med et oliefyr.

Men med de oliepriser, vi har nu, løber det jo hurtigt op, hvis huset ikke er alt for godt isoleret, bemærkede ejendomsmægleren, og vi var alle enige om, at en grundig isolering på loftet og nogle nye, energirigtige vinduer nok kunne udrette mirakler med hensyn til forbruget af olie.

Jeg kunne under besøget mærke på Rikke og Tonny, at de allerede var solgt. Der var ingen tvivl om, at de ville købe huset, for tilstandsrapporten havde ingen negative bemærkninger udover den utidssvarende isolering.

Tonny mente, at han selv kunne udføre en del af den nødvendige isolering, og han var dertil også overbevist om, at det måtte være muligt at finde frem til noget billig fyringsolie, for konkurrencen på det område er meget hård, mente han at vide. De tidligere ejere havde ifølge ejendomsmægleren ikke interesseret sig så meget fyringsolie priser, for de havde som de ældre mennesker, de var, bare ringet til deres sædvanlige leverandør og bestilt en ny forsyning olie, når beholdningen i tanken var ved at være for lille.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *