Opnå større muskler med korrekt træning

At opnå store muskler er noget de fleste mænd drømmer om – også selvom vi ikke altid vil indrømme det. Af samme grund bruger rigtig mange mænd meget tid i træningscenteret, netop fordi de ønsker at opnå store svulmende muskler.

Det er bare ikke altid at deres træning bliver planlagt korrekt – og i så fald opnår de aldrig deres mål.

I denne artikel får du derfor tre gode råd til, hvordan du kan få dine muskler til at vokse!

Vær tålmodig

Det første råd er at være tålmodig. Uanset hvor meget og/eller fornuftigt du træner, så vil du aldrig opnå resultater fra dag til anden.

Det er derfor alfa omega, at du sørger for at være tålmodig og ikke giver op. Det er nemlig uhyre ofte, at folk opgiver deres træning, fordi de ikke opnår resultater hurtigt. Og så går der et lille års tid, hvorefter de fortryder at de ikke fortsatte. Lad ikke det ske for dig.

Hvis du er seriøs omkring dit mål med at få større muskler, så bør du altså også være realistisk omkring det. Hvis ikke du er forberedt på at bruge dit på at opnå dit mål – så kan du lige så godt lade være.

Få hjælp til at planlægge din træning

Såfremt du virkelig ønsker større muskler og gerne vil have noget ud af din træning, så er det enormt vigtigt at denne er planlagt og struktureret korrekt.

Når det kommer til træningsplanlægning, så er der rigtig mange ting der skal tages hensyn til; men vigtigst af alt, så skal din træning planlægges i forhold til dine forudsætninger og mål. Og det er ikke altid lige nemt, hvorfor det kan være en god ide at få hjælp til dette.

Vil du gerne sikre dig, at alt bliver udført og planlagt korrekt, så kan du eksempelvis få vejledning af en personlig træner. På denne måde er du garanteret de optimale forudsætninger for at nå dine mål!

Få styr på din kost

Et område som rigtig mange fejler på, når de ønsker at opnå større muskler, er deres kost.

Folk bruger gerne en masse tid på at planlægge deres træning, men glemmer helt at kosten også skal være optimal. Det er særligt vigtigt, at du får tilstrækkelig med protein og kalorier hvis dit mål er at opbygge muskelmasse, da det ellers ikke kan lade sig gøre.

Det forholder sig nemlig således, at din krop kun kan opbygge muskelmasse, hvis du indtager flere kalorier end du forbrænder og samtidig indtager nok protein.

”Og hvor meget er det så?”

Som udgangspunkt er det fornuftigt at få omkring 500 kalorier mere ind du forbrænder, når du ønsker at tage muskelmasse på. Det sørger for, at du tager muskelmasse på, uden at du samtidig lagrer for meget fedt. Et større kalorieindtag vil kun betyde,at du lagrer mere fedt, hvorfor det ikke er ønskværdigt.

Mht. protein, så lyder anbefalingerne på ca. 1.3 – 1.8 gram protein pr. kg. kropsvægt. Det giver dig ikke mere muskelmasse at spise mere protein, hvorfor det i bedste fald bare er spildt.

Du kan læse mere omkring proteinpulver, dit proteinbehov samt protein generelt i denne artikel.

Nu er vi vejs ende, og du har nu fået tre hurtige og brugbare råd til, hvordan du på effektiv vis kan øge din muskelmasse. Så nu er der ikke så meget andet at sige end held og lykke og god træning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *