Vild med musik

En af vores søns bedste kammerater, Kim, har i årevis været vild med musik, og han er i sin egen opfattelse nok verdens største fan af sin navnebror, Kim Larsen. Jeg tror, at vores Kim – der dog ikke deler efternavn med sit store idol – kan teksterne til alle Kim Larsens sange udenad.

Så vi hører ham tit synge Larsens kendte sange, men Kim har også en særlig evne til at efterligne lyde fra for eksempel musikinstrumenter. Af og til underholder han med nummeret om Østre Gasværk, hvor han er i stand til med munden at efterligne sangens sekvenser med violin så livagtigt, at det er svært at høre forskel på hans lyde, der er frembragt med munden, og selve den originale udgave. Han kan næsten spare at købe en rigtigviolin, selvom de da godt nok er billige her: http://www.danguitar.dk/category/violin-64/

Kim og vores søn, Sebastian, får en masse tid til at gå med at spille musik og synge vildt og højt til deres musikalske frembringelser. De har gode vilkår i det kælderrum, som Sebastian selv har indrettet til formålet, og så længe de udgyder deres musikalske udfoldelser nede i kælderen, bliver vi andre jo ikke i alvorlig grad generet af larmen.

Nede i kælderrummet har de flere forskellige billige musikinstrumenter stående, og de øver sig ganske flittigt. Men når man lægger ører til deres frembringelser, kan man nu godt tvivle på, om de har en musikalsk karriere foran sig, for det er bestemt ikke det hele, der er lige vellykket.

Det sker, at jeg går en tur ned til dem for at spille lidt med. Jeg er ganske vist ikke specielt god som musiker, men som helt ung lærte jeg at spille på klaver, så hvis jeg har nogle noder at støtte mig til, kan jeg godt spille sammen med de to unge på det keyboard, de har stående nede i kælderen.

Det får vi tit nogle hyggelige timer til at gå med, og selv om Sebastian og Kim kun er 14 år gamle, fungerer vi faktisk ganske godt sammen, når det gælder musikken. De griner godt nok lidt af mig, når jeg på et tidspunkt foreslår, at vi skruer lidt ned for lydstyrken på det højtaleranlæg, de har stillet op dernede, for de to unge kan knap nok få det højt nok, mens jeg vist er blevet gammel nok til, at jeg gerne vil have lydstyrken lidt ned, så man også kan høre, hvad man selv tænker.

De har også en enkelt gang forsøgt at få mig til at synge til et af Kim Larsens numre, som de havde teksten til. Jeg undslog mig længe, for min sangstemme er bestemt ikke noget at prale af, men på den anden side var der kun de to knægte til stede, så til sidst gav jeg mig.

Jeg stillede mig op foran den mikrofon på stativ og forsøgte at få min sang til at lyde så meget som Kim Larsen som muligt, men der gik kun nogle få minutter, før drengene lå flade af grin og var totalt ude af stand til at spille videre. Så den ”succes” har jeg aldrig forsøgt at gentage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *