De har helt bestemt selv knoklet for det, vores søn Sebastian og hans bedste kammerat, Tonny, som nu er ved at have planerne klar for en tre ugers ferie, som de to unge har drømt om i flere år. Det er Fjernøsten, der trækker i de to unge mænd, som begge to er eventyrere om en hals. Der skal ske noget, når de er sammen, og det kommer også til udtryk i deres ferieplaner.
De to har nu afsluttet deres studentereksamen, men de seneste to sommerferier har de haft stort set fuldtidsarbejde for at spare op til den ferie, de for længe siden har aftalt at tage på sammen, når gymnasiet var afsluttet. Foruden ferierne har de arbejdet lidt ved siden af, men de har været så fornuftige at spare hele indtjeningen op, så de nu er godt polstrede til en noget dyr ferie.
Sebastian og Tonny har brugt adskillige timer ved computeren her hjemme hos os for at finde den helt rigtige ferie, der kan tilfredsstille deres behov for eventyrlyst og fysisk aktivitet. De har fra en start været enige om, at de vil på en aktiv ferie a la den slags her, for de gider ikke bruge ferien på at slikke solskin, bade og drikke sig i hegnet om aftenen.
Nu har de fundet frem til en sammensætning, der passer dem, efter at de har været ude i næsten enhver krog af internettet i deres søgning efter rejser til Thailand, for det har længe været sådan, at det er netop Thailand, de vil besøge. Men de vil ikke bare henslæbe tiden på en smuk og eksotisk ø, for deres ønske er at komme ud at se en masse, og de vil også gerne opleve det rigtige Thailand, der ikke bærer præg af turisme på samme måde som de meget besøgte turistdestinationer.
Og nu har de fundet noget i retning af en kombinationsferie, hvori indgår to rundrejser i forskellige egne af Thailand, mens den ene af de tre uger handler om strandliv på en ø ikke så langt fra Bangkok, som de også gerne vil besøge.
Men de holder fast ved, at de ikke bare vil nyde livet på stranden, så de har tilkøbt en hel lille dykkerferie – læs mere her – på fem af de syv dage, de skal tilbringe på øen. Ingen af dem har prøvet at dykke rigtigt før, men der indgår et kursus i den pakke, de har købt, ligesom de også på forhånd har betalt for leje af det nødvendige udstyr.
Nu glæder de sig begge som små børn til ferien, selv om i hvert fald Sebastian ikke er uvant med at holde ferie i udlandet. Han har mindst seks gange været på ferier sammen med os, men vi er ikke så meget til aktive rejser i eksotiske dele af verden, så det har mere været ganske almindelige charterferier med sol og hav som hovedingredienserne.
Vi forældre under i høj grad de to unge de oplevelser, der venter dem, og rejsen vil helt sikkert også være med til at modne og udvikle dem.
Seneste kommentarer