På et førstehjælpskursus sidder man ikke blot på en stol og lytter. Det handler i høj grad om at træne færdigheder på hinanden og på dukker (fantomer). Derudover er det ligeså vigtigt, at deltagerne får svar på alle de spørgsmål, de måtte have.

Den erfarne og dygtige førstehjælpsinstruktør vil begynde førstehjælps kurset med en sætning som denne: ”Der findes ingen dumme spørgsmål”. I undervisningen er det nemlig vigtigt, at deltagerne får svar på alle de spørgsmål, de måtte have. Det kan være spørgsmål som følge af nysgerrighed, men oftest handler spørgsmålene om forhold, der kan forårsage tvivl ved udførelsen af førstehjælp. Det kan være spørgsmål som disse: ”Må man forsøge at trække en person ud af en bil ved en trafikulykke”, ”hvad sker der, hvis man giver hjertemassage til en person, der ikke har hjertestop” og ”kan man blive retsforfulgt, hvis man ikke yder førstehjælp ved en ulykke”.

En stor del af undervisningen/indlæringen på et førstehjælpskursus handler om, at deltagerne får trænet færdighederne. Færdighederne er blandt andet aflåst sideleje, hjertemassage, forbindinger og indpakning i tæpper. Underviseren medbringer udstyr som fx dukker, forbindinger og tæpper. Når underviseren har gennemgået noget teori via et powerpoint show eller på en tavle, skal kursisterne efterfølgende træne teknikkerne. Enten træner de på dukker eller på hinanden.

Ved træning på dukker bliver deltagerne typisk inddelt i hold a 3-5 personer, som herefter fungerer som en gruppe. Hensigten er, at deltagerne indbyrdes hjælper og inspirerer hinanden, når de prøver teknikkerne. Det kan være en stor fordel, hvis nogle af deltagerne ikke er helt fortrolige med, hvordan det skal gøres. På den måde kan man ”lige se hvordan den anden gør”. Derudover går instruktøren også rundt og hjælper grupperne.

Ved træning på hinanden er man typisk sammen med en anden deltager – fx ved træning i aflåst sideleje. Det er praktisk, at man kun er 2, fordi træningen bliver mere intens og giver et større udbytte. Hvis antallet af deltagere på førstehjælpskurset er et ulige antal, sørger instruktøren naturligvis for, at der også dannes en gruppe på 3 personer. Denne type træning sker typisk ved simple færdigheder, hvor det ikke er en fordel at danne større grupper a 3-5 personer. Træningen bliver kropsnær, hvilket er meget vigtigt, da det afspejler virkeligheden bedre. At træne på dukker kan være særdeles effektivt, men ulempen er, at ingen dukker præcis ligner og føles som rigtige mennesker.

Nogle førstehjælpsinstruktører får også deltagerne til at lave situationsøvelser på førstehjælpskurserne. Det er cases, som har til hensigt at ligne rigtige ulykker. Nogle instruktører bruger forberedte bilag med en tegning af en ulykke. Under tegningen findes en vejledning. I vejledningen står der eksempelvis, at en deltager skal ligge på gulvet og lade som om, at han er faldet på en cykel. Herefter skal en anden deltager agerer førstehjælper og hjælpe den tilskadekomne. En anden deltager holder øje med, at det bliver gjort rigtigt.

Førstehjælpskurser i forsvaret er dog markant anderledes, hvor øvelserne afspejler den virkelighed, soldaterne arbejder i. Disse øvelser indeholder typisk meget teaterblod, sprængningsulykker og skudlæsioner.

Artiklen er udformet af Nicolai fra www.paratum.dk